captcha historie bag

Har du nogensinde prøvet at være på en hjemmeside, hvor du skulle bevise du ikke var en robot, enten ved at skrive hvad der står på to utydelige billeder eller skrive to numre fra nogle skilte? Så har du lige gjort verdenen til et bedre sted, højst sandsynligt uden du ved det.

Denne “robot-tjekker” hedder Captcha og blev i 2009 købt for en rigtig god sjat penge af Google. Men hvad bruger Google dem mon til?

Alle de utydelige ord du bliver bedt om at skrive er alle sammen fra bøger eller avisartikler der er scannet ind. Google bruger altså dig og alle andre til at tyde tusindevis af bøger og gøre dem digitale. Hvis du er blevet bedt om at skrive numre ind fra et vejskilt , er det selvfølgelig Google Maps de har forbedret med din hjælp.

captcha historie bag

Udover at det er en sjov lille historie at der over 100 millioner gange om dagen bliver bliver tydet skilte eller ord (hvilket svarer til 2,5 million bøger årligt), kan historien også bruges som wakeup call for dig og din virksomhed.

Google havde en masse “affald” bestående af den store mængde arbejde det er at digitalisere alle verdens bøger. Men som du ved er den enes affald den andens guld, og derfor brugte Google affaldet til at spotte robotter på internettet. Kan din virksomhed bruge jeres affald, i stedet for at smide penge i at få det væk? Det kan ofte betale sig at lede efter win-win situationer.

(PS: Stifteren af Capatcha startede for 5 år siden en hjemmeside kaldet Duolingo, der hjælper folk med at lære nye sprog. Som du nok har gættet lærer folk disse nye sprog, ved at oversætte alverdens hjemmesider – helt gratis.)