ingen mands land udvikling

Normalt siger man, at der er 3 forskellige retninger af sin udvikling: Opadgående, nedadgående og stillestående.

Er du i den nedadgående er du selvfølgelig ved at blive dårligere end du før har været. Du får nye dårlige vaner, du træner ikke og glemmer derfor ting eller kommer i dårligere form, du er sur så du mister venner eller netværk og så videre.

Er du i den opadgående er du selvfølgelig ved at blive bedre end du før har været. Du træner, møder nye bekendtskaber, optimerer din forretning, opbygger vaner og så videre. At gå opad eller nedad kræver ikke den vilde beskrivelse.

Det svære er når man er stillestående, og hverken bliver bedre eller dårligere. Du tager hvad der kommer til dig, men prøver ikke selv at blive bedre. Du er ikke rigtigt glad når du er stillestående, men du er heller ikke ulykkelig nok til at gøre noget ved det.
ingen mands land udvikling

At være stillestående er det farligste man kan være, fordi du ikke har det dårligt med dig selv (hey, jeg er jo ikke nedadgående), men man vækster heller ikke. Det betyder altså, at man både bliver overhalet af alle ens konkurrenter, og til sidst ender i en nedadgående fordi man ikke aktivt gør noget. At man her bliver overhalet og ender i nedadgående er grunden til, at dette område kaldes ingen mands land – der er nemlig ofte ingen der bliver her.

Få et mindset der hedder, at der kun findes 2 kategorier: Enten er du nedadgående, eller også er du opadgående. Det er selvfølgelig aldrig rart at vide man er nedadgående, og derfor vil man hurtigt prøve at blive opadgående igen. Bare tænk på alle dine konkurrenter, der sidder og arbejder hårdt lige nu for at slå dig. Står man stille i ingen mands land dør man til sidst, og det opdater man ofte ikke engang selv.