Thomas Edison gløde pære

Vi har lige skrevet 2017 på kalenderen, og alle virksomheder er snart begyndt at kalde sig “innovative” og “disruptive”. Og selvom det er 138 år siden Thomas Edison opfandt glødepæren, tror jeg de fleste af os der lever af forandring kan lære en hel del af ham. Jeg har udvalgt to ting:

For det første brugte Thomas Edison over 1000 forsøg på at lave glødepæren. Jeps, mere end 1000 forsøg. Nu ved jeg ikke med dig, men jeg går ofte kold før jeg har nået bare halvdelen af det antal. Dem der vil frem i livet kommer ofte frem i livet, og hvis man bliver ved, finder man ofte en løsning.

Faktisk forsøgte Edison sig så meget frem, at han selv flere måneder efter patentet var sendt ind, stadig justerede og forbedrede væsentlige dele i opfindelsen. Som han selv sagde det: “Når du har prøvet alle muligheder, så husk dette: Det har du ikke.”

Thomas Edison gløde pære

For det andet opfandt Edison ikke glødepæren ved at forbedre stearinlys. Lov mig at læse den sætning en gang til. Edison opfandt glødepæren ved at fokusere på problemet (jeg mangler lys), uden at forbinde det med den daværende løsning (stearinlys).

Jeg ved ikke hvordan hans innovation havde set ud, hvis han var gået efter at forbedre stearinlysbranchen – Jeg har dog en stor anelse om, at han ikke ville have ændret verdenen i lige så høj grad. Til gengæld havde han med garanti lavet et godt stearinlys.