død ved powerpoint med bullet points

Har du nogensinde overvejet at slå et andet menneske ihjel, men har de mange år i fængsel stoppet dig?

Så er du heldig jeg har fundet en måde at slå folk ihjel på uden at komme i spjældet. Jeg har nemlig samlet 3 måder der sikrer dit publikum død ved powerpoint. Og det er fucking effektivt.

Det første du skal gøre for at lave et elendigt powerpoint er at bruge bullet-points. Bullets er simpelthen det mest kedelige og mindst inspirerende at se på som publikum. Hvorfor tror du det hedder bullets ligesom bullets in a gun? Det er fordi det er en stensikker dræber.

Det andet du kan gøre er at have en masse sætninger i dit powerpoint. Gerne mere end 3 sætninger tak. Som publikum gider jeg ikke at læse dit materiale for dig, jeg vil gerne høre dig fortælle mig om det. Og hvis du smider tekst op på skærmen læser jeg det i stedet for at høre på dit dødssyge pladder. Så sørg for at brug dit powerpoint som et lille referat til dig selv, i stedet for at inspirere publikum.

død ved powerpoint med bullet points

Det sidste du kan gøre for at slå dit publikum ihjel er ved at indsætte en overskrift. Er det du fortæller virkeligt så røvsygt, at folk bliver nødt til at have en overskrift på dit indhold for at følge med i, hvad det er du fortæller noget om? Lad som om dit powerpoint er en bog (så kan du også være gavmild med sætningerne i punkt nr 2), det slår helt sikkert dit publikum ihjel af kedsomhed.

Hvis du sidder tilbage nu med skepsis om hvorvidt disse 3 tips virkelig har 100% succesrate for død ved powerpoint, er du heldig jeg har et ekstra trick i ærmet, der sikrer dig mentaliteten som en effektiv dræber. Husk, du har ikke det her fra mig når nogen spørger:

Vil du virkelig slå ihjel, skal du bare have den mentalitet at publikummet er fuldstændigt ligegyldigt. Brug dit powerpoint som noter til dig selv, for så behøves du ikke øve dig. Smid gerne disse noter i en del bullets og med flere sætninger. Laver du et powerpoint der faktisk er rart at se på, eller som måske endda skaber værdi til publikum, vil du have svært ved at slå dem ihjel, desværre.

[PS: Hvis der er nogle lærere/ undervisere der læser det her, er jeg oprigtig interesseret i at vide, om i virkelig alle sammen vil slå os studerende ihjel. Det føles lidt sådan med jeres powerpoints.]